Gravsteder til salg på Gråbrødre Kirkegård

Urnegravstederne afdeling D er på 1 m2. I gravstedet kan nedsættes 2 urner og der er tilknyttet ét obligatorisk gravminde. Gravstedet består af en beplantning af stauder og løgvækster. Bagtil er urnegravstederne afgrænset af en beplantning af Rhododendron.

Kistegravstederne afdeling A er på 9 m2 og med plads til 2 kister. Gravstedet består af en lav beplantning af stauder på ca. 3 m2. Foran gravmindet et et bed i en halvcirkel hvor årstidens blomster plantes. Bagtil er gravstedet afgrænset af en plantning af Rhododendron.

Urnegravstederne afdeling C er på 2 m2. I urnegravstedet kan nedsættes 4 urner. På siderne er en kantafgrænsning af lavendel og foran en afgrænsning med en jernkant. Bagtil er urnegravstederne afgrænset af en beplantning af Rhododendron.

Gravstederne der er til salg ligger i et område med 800 Rhododendron buske med flere forskellige farver.

 

Rhododendrun blomsterfloret er en helt unik oplevelse hvert forår.

Gravstedet ren- og vedligeholdes af kirkegårdens gartnere så beplantningen fremstår velplejet.